Arkitektur Foto – Torsdag den 23. maj

Torsdag den 23. maj fra kl. 17:00 til 22:00

At fotografere arkitektur er ikke “bare” at tage et billede af en bygning – det er meget mere end det.

Hvordan præsenterer man bygningen så den “sjæl” kommer til udtryk? Det gælder først og fremmest om at få bygningen til at tage sig ud fra sin bedste side, og her spiller ting som lys og komposition hver deres afgørende rolle. Det er blandt andet vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt til at optage sine arkitektur billeder, og her er det bløde aftenlys en oplagt mulighed. Det kan også være en god ide at få samspillet mellem menneske og miljø med i sine billeder.

Men, det drejer sig jo ikke kun om at vise bygningerne i sin helhed – det er også vigtigt at finde frem til de vigtige detaljer, som kan være med til at fortælle den fulde historie om byggeriet.

Tag med ud på denne forsommer aften og kig på noget af det spændende nye arkitektur der i Ørestaden og få nogle gode billeder med hjem.

Vi mødes kl. 17 på Vestamager Metrostation og går herfra på opdagelse.

Medbring kamera, stativ og evt. ND og Pol filtre.

Pris kr. 800,00

Kurset gennemføres kun hvis der er mindst 4 deltagere og højeste deltagerantal er 8.

Tilmelding sker ved at sende en mail til stefan@stilfoto.dk, Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding og kursets pris bedes overført via Mobile Pay til telefon nummer 5189 7827 indenfor 3 dage.

Ved afbud indtil 15 dage før kurset tilbagebetales 50% af kursusprisen. Ved senere afbud sker der ingen tilbagebetaling.